Vedtægter

§ 1.  Navn og adresse.
 
Foreningens navn er Museumsforeningen for Medicinsk-historisk Museum Næstved beliggende ved Næstved Sygehus, Ringstedgade 61, 4700 Næstved.

§ 2. Formål.
 
Stk. 1.  Foreningens formål er at forestå driften af Medicinsk-historisk Museum.
Stk. 2.  Foreningens formål er endvidere at fremme kendskabet til medicinens historie og til Medicinsk-historisk Museums virksomhed. Dette søges bl.a. opnået gennem etablering af kontakt og samarbejde med anerkendte museer og andre formidlende institutioner af lignende karakter, såvel regionalt som på landsplan.
Stk. 3. Gennem indsamling, registrering, bevaring og udstilling af effekter, at beskrive medicinens historie og formidle denne.
 
§ 3. Ejerforhold.
 
Stk.1. Museets inventar og museumsgenstande incl. bogsamling tilhører Museumsforeningen for Medicinsk-historisk Museum.
Stk. 2. Museumsforeningens formue forvaltes i et anerkendt pengeinstitut.
 
 § 4. Medlemmer og kontingent.
 
Stk. 1. Som medlem af Museumsforeningen kan optages alle med interesse for medicinens historie og som ønsker at støtte udviklingen af det Medicinsk-historiske Museum i Næstved.
Stk. 2. Det årlige medlemskontingent fastsættes på den ordinære generalforsamling, og forfalder til betaling i januar måned.
Stk. 3. Udmeldelse sker skriftligt til foreningens kasserer.
 
§ 5. Generalforsamling.
 
Stk. 1. Den ordinære generalforsamling er Museumsforeningens øverste myndighed og afholdes en gang om året inden udgangen af april måned.
Stk. 2. Kun medlemmer har stemmeret og har hver en stemme.
Stk. 3. Generalforsamlingen indkaldes skriftligt (brev/mail) af bestyrelsen senest 14 dage før afholdelse.
Stk. 4. Det er medlemmernes eget ansvar at underrette foreningen om ændringer i adresse (post/mail).
Stk. 5. Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse.
Stk. 6. Dagsorden for den ordinære generalforsamling er følgende:
            1. Valg af dirigent.
            2. Valg af referent.
            3. Bestyrelsens beretning ved formand eller næstformand.
            4. Beretning om Museets virksomhed ved Museets leder.
            5. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse.
            6. Behandling af indkomne forslag.
            7. Fastsættelse af kontingent.
            8. Valg af medlemmer til bestyrelsen.
            9. Valg af suppleant til bestyrelsen.
            10. Valg af revisor.
            11. Eventuelt.
 
§ 6. Beslutninger, ændring af vedtægter.
 
Stk. 1. På generalforsamlingen afgøres beslutninger ved simpelt stemmeflertal.
Stk. 2. Dirigenten afgør afstemningsmåde.
Stk. 3. Stemmeretten kan kun udøves ved personligt fremmøde. Et medlem kan dog repræsentere fraværende medlemmer ved fuldmagt, dog max. to fuldmagter.
Stk. 4. Ved ændringer i foreningens vedtægter kræves, at en fjerdedel af Foreningens medlemmer har givet møde og deltaget i afstemningen, og at beslutning er vedtaget med 2/3 af de afgivne stemmer.
Stk. 5. Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, såfremt
                   1. enten bestyrelsen ønsker det
                   2. eller 2/3 af medlemmerne skriftligt incl. dagsorden ønsker det.
Generalforsamlingen indkaldes herefter inden 8 dage af bestyrelsen og med 8 dages varsel.
 
§ 7. Bestyrelse, sammensætning, valgmåde samt møder.
 
Stk. 1. Bestyrelsen består af 6 medlemmer, der vælges for 2 år og kan genvælges. 
        2 medlemmer er på valg i lige år.
        2 medlemmer er på valg i ulige år.
        1 medlem udpeges af Næstved Sygehus (sygehusledelsen) i lige år.
        1 medlem udpeges blandt medarbejderne i Medicinsk-historisk
           Museum i ulige år.
        Herudover vælges 1 suppleant og 1 revisor for 1 år. Begge kan                                   genvælges.
Stk. 2. Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand, sekretær og kasserer.
Stk. 3. Bestyrelsen udarbejder en forretningsorden.
Stk. 4. Alle afgørelser i bestyrelsen træffes ved simpelt stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.
Stk. 5. Der udarbejdes referat fra bestyrelsesmøder.
 
§ 8. Regnskab, revision og formue.
 
Stk. 1. Kassereren fører regnskab over indtægter og udgifter.
Stk. 2. Regnskabsåret følger kalenderåret.
Stk. 3. Regnskabet revideres af den på generalforsamlingen valgte revisor og forelægges på generalforsamlingen.
 
§ 9. Ophør af foreningen.
 
Stk. 1. Museumsforeningen kan opløses på en generalforsamling efter forslag udsendt skriftligt til medlemmerne, såfrem 2/3 er til stede og såfremt 2/3 af disse stemmer for ophævelsen.
Er disse 2 betingelser ikke opfyldt, skal der tidligst 2 uger og senest 2 måneder efter indkaldes til fornyet generalforsamling. På denne generalforsamling kan opløsningen af foreningen vedtages, såfremt 2/3 af de tilstedeværende, stemmeberettigede stemmer for opløsning.
Stk. 2. Alle museumsgenstande incl. bøger samt inventar tilbydes andre medicinsk historiske museer, lokale arkiver eller andre samlinger. En eventuel formue fordeles efter indstilling fra bestyrelsen af generalfor-samlingen.
 
Vedtaget på generalforsamlingen i Museumsforeningen
den 2. maj 2022
 
Medicinsk-historisk Museum | Ringstedgade 61, 4700 Næstved  | Tlf.: 56512029 | syd-nae-mhs@regionsjaelland.dk