Træk af aseptikkens og antiseptikkens historie.
Ignaz Semmelweis 1818 – 1865.
Ildsjæl med en sørgelig skæbne. Hans opdagelser blev ikke fulgt op af lægestanden.
De fleste kender historien: Som ung læge med ansvar for en af fødeafdelingerne på Wiens allgemeine Krankenhaus blev han stærkt foruroliget over at se de mange dødsfald på grund af barselsfeber. På den klinik, han havde ansvaret for, og hvor læger og medicinske studenter foretog undersøgelserne, var dødeligheden op imod 20%, men på den anden, der blev passet af jordemødre, var dødeligheden meget lavere, ca. 6 %.Da hans gode ven og kollega Kolloetschka i 1847 døde af sepsis (se faktaboks) efter at have skåret sig under obduktion af en kvinde, død af barselsfeber, koblede Semmelweis disse observationer sammen med den kendsgerning, at de medicinske studenter gik direkte fra obduktionsstuen og til fødeafdelingen efter kun en almindelig håndvask. Han indførte da håndvask med en klorkalkopløsning, og straks faldt dødeligheden dramatisk.
| Sepsis: Egentlig forrådnelse. "Blodforgiftning", bakterier ses i blodet. |
| Aseptik: Forhindring af infektion ved sterilisation og desinfektion af redskaber og hænder. Det var Semmelweiss' metode. |
| Antiseptik: Forhindring af infektion ved behandling af sår og overflader med antibakterielle midler. Dette var Listers tilgang til problemet. |
Om forholdene i Danmark.
Fødselsstiftelsen.
Allerede samme år kunne man i Ugeskrift for Læger læse referater af Semmelweis’ artikler i Zeitschr. k.k. Gesellschaft der Ärzte zu Wien.
Netop i disse år ses adskillige artikler og referater af sundhedskollegiets møder i ugeskriftet om emnet barselsfeber.
På Fødselsstiftelsen i København var dødeligheden meget høj, og da man troede, sygdommen skyldtes dårlig luft, besluttede man i 1844 helt at lukke Fødselsstiftelsen og i stedet ”udlicitere” de dårligt stillede barselskvinder, som ikke kunne føde hjemme, til praktiserende jordemødre.
Professor Carl Edvard Marius Levy, som var chef for Fødselsstiftelsen i København og en meget anerkendt forsker og autoritet, troede ikke på Semmelweiss’ opdagelse og tillagde den ingen videnskabelig betydning. Han argumenterede imod Semmelweiss i sit nystiftede tidsskrift Hospitals-meddelelser, og han fik regeringen til at ombygge Fødselsstiftelsen, så der blev højt til loftet og store vinduer. Men han indførte ikke den strenge håndhygiejne, og barselsfeberen florerede igen.
Først efter Joseph Listers arbejder med antiseptik forkastede Fødselsstiftelsens ledelse teorien om den dårlige luft.
Professor Asger Stadfelt, som var Levys efterfølger, og Jørgel CathrineWegener, som var vikar for og senere selv blev overjordemoder på Fødselsstiftelsen, indførte antiseptiske foranstaltninger i 1870. Straks forbedredes tilstanden dramatisk. Dødeligheden faldt til promiller og Stadfelt og Wegener bidrog kraftigt til udbredelsen i Danmark og resten af verden, dels som undervisere af læger og jordemødre, dels ved fremlæggelsen af erfaringerne fra Fødselsstiftelsen på den internationale hygiejnekongres i 1876 i Bruxelles (”Les maternités, leur organisation et administration, illustrées par la statistique de 25 ans de la maternité de Copenhague”).
Semmelweis kæmpede forgæves for at få sin procedure indført i hele verden, og sendte opfordringer til førende læger om at afprøve hans resultater. Selvom man altså var blevet gjort opmærksom på problemet med snavsede hænder, nægtede man at ændre adfærd. Dette harmede Semmelweis, som kom med kraftige udfald mod de læger, der fortsatte med at ”dræbe deres patienter”. Han blev dybt deprimeret, og i en alder af 47 år blev han med sin kones medvirken lokket til et sindssygehospital i Wien, hvor han blev overmandet og indlagt. Han døde 2 dage senere, forslået og mærket efter brutal behandling. Dødsårsagen var officielt blodforgiftning, stammende fra et sår på fingeren.
I Ungarn betragtes Semmelweiss som nationalhelt, og hans hus i Budapest er indrettet som museum.
Joseph Lister 1827 – 1912.
Berømt kirurg. Indførte antiseptisk sårbehandling.
Joseph Lister udfordrede samtidens opfattelse af årsagerne til sårinfektioner. Man mente, at luftens ilt var skurken, så man havde prøvet alverdens lufttætte forbindinger, men næsten altid med ringe resultat. Lister læste om Louis Pasteurs opdagelse af de allesteds nærværende gærsvampene som årsag til gæring i øl og vin og antog nu, at andre mikroskopiske organismer, der er tilstede i luften, kunne være sygdomsfremkaldende. Han beskrev i 1867 behandlingen af åbne knoglebrud med phenolholdige forbindsstoffer. Lister bekriver udførligt hvilke koncentrationer, huden kan tåle, og giver opskrift på et phenolplaster, fremstillet lige som man laver linoliekit af kalk og olie, her blot med tilsat phenol.
Denne attikel er i sin helhed oversat og bragt i Ugeskrift for Læger samme år, og i 1868 
beskriver distriktslæge David i Thisted den succesfulde behandling af en dreng med knust underarm efter Listers anvisninger.
Lister, som allerede var en kendt kirurg med mange publikationer bag sig, udvidede brugen af phenol, idet han en kort årrække opererede i en sky af phenol, frembragt af en pumpe eller dampgenerator, som opsugede phenolopløsning 
gennem en sifon (dampgenerator på farvebilledet).
Lister opererer i en sky af phenoldampe.
Louis Pasteur 1822 – 1895.
Industrikemiker og lægevidenskabelig forsker.
Sin første banebrydende opdagelse gjorde Pasteur medens han stadig studerede i Paris.
Det var erkendelsen af, at molekyler, der er asymmetrisk opbygget, kan eksistere i to former, som i opløsning drejer det polariserede lys’ plan hver sin vej. Han lavede krystaller af et vinsyresalt og et tilsvarende salt af en anden syre, man kaldte ”racemsyre”, og som kemisk og på andre måder ikke adskiller sig fra vinsyre, men blot stammede fra en anden slags vin.
Vinsyrens salte drejer lyset til højre, men racemsyren påvirker ikke det polariserede lys.
Ved at se nøje på krystallerne og manuelt skille dem ad, opdagede han, at racemsyren indeholdt to krystalformer, der var spejlbilleder af hinanden. Han sorterede krystallerne
og lavede en opløsning af hver. Det viste sig, at den ene drejede lyset til højre, men den anden drejede det nøjagtigt lige så meget til venstre.
Men mest kendt er Pasteur dog for sine arbejder med gæring og vaccinationer.
Pasteurisering (f.eks. opvarmning til 70º i 15 sek.) blev først anvendt på vin og øl.
Hans påvisning af bakterier og gærceller som årsag til forrådnelse, gæring og sygdom blev epokegørende og var direkte årsag til indførelsen af antiseptik og aseptik i medicinen. Hans anvendelse af svækkede bakterier til vaccination var lige så vigtig og grundlagde hele immunologien.
Om Pasteur:
Se: Louis Nielsen, cand.scient. i fysik og astronomi, lektor ved Herlufsholm:
Andre kilder: Ugeskr. Læger, Wikipedia, helsenyt.com
Januar 2010
Martin Kjærulf Nielsen,
Medicinsk-historisk Museum
Næstved
